Om Prof+

Som kunstnere
ville vi selv have
ordentlige materialer

Vi begyndte hverken med en forretningsplan eller kapital. Vi begyndte med vores personlige passion for at male, og som kunstnere blev vi tilfældigvis kunder i vores egen butik.

Prof+ begyndte med frustration over de materialer der fandtes derude i håndkøb, kombineret med ønsket om, at have mere inflydelse på, om de materialer var til at arbejde med, og gav de ønskede resultater.

Det vi selv kan lide — deler vi med dig

Vi er to kunstnere. Claus Larsen og Anders Dyhr, og med Prof+ tilbyder vi dig produkter vi selv bruger i hverdagen.

Vores sortiment er valgt ud fra nogle ret simple kriterier. Vi sælger ikke noget vi ikke selv ville have lyst til at anvende. Derfor vil vi ikke male med maling som er strukket med fyldstoffer for at spare på pigment, stryge fernis som ikke dækker, male med pensler som taber hårene, eller bruge malemiddel som giver os hovedpine og gør det svært at bevare maleriet.

Vi har undertiden også stået og ville vide mere om de materialer vi førhen brugte. Til tider har det været et mysterie. Ofte har det været det minimum af information som en fabrik skal deklarere.

Derfor giver vi under hvert produkt en så grundig gennemgang af det pågældende materiale som muligt — men set fra en kunstners perspektiv ikke blot en butiks eller en fabriks.

packages
glasdør

Materialer til kunstnere er desværre et større ocean at navigere i. Vi giver dig overblikket og roret tilbage

— Claus Larsen
Claus
mix
anders